Faktor

Faktor: Minimum volatilitet

Volatilitet er ikke et ukendt fænomen på aktiemarkedet, og det er ofte et ord vi knytter til risiko og usikkerhed. Akademisk forskning viser den interessante sammenhæng, at aktier, der har mindre volatilitet (risiko) end markedet, historisk set har leveret et højere risikojusteret afkast end det generelle aktieindeks.

Dette indlæg fokuserer på, hvad der forstås ved volatilitetsfaktoren, hvilke karakteristika der ligger bagved og ikke mindst, hvordan denne faktor som helhed har gjort det ift. det generelle marked.

Volatilitet er et begreb og en måleenhed vi bruger til at beskrive og måle risikoen i aktiemarkedet, hvorfor begrebet volatilitet for mange fremstår som værende negativt. Intuitivt vil l det derfor give mening, at aktier med høj volatilitet (risiko) samtidig giver et højere afkast. Akademiske studier har dog bevist, at aktier med lav volatilitet, dvs. mindre kursudsving, giver et bedre afkast end aktier med større kursudsving, hvilket grafen også antyder.

Figur 1: Morningstar Direct & TimeInvest. Peer-groups er Morningstar Large Cap Blend. Alle afkast målt i DKK.

Grafen illustrerer, hvordan minimum volatilitetsfaktoren (grøn firkant) har performet i forhold til det generelle verdensindeks (gul firkant). De sorte streger indikerer minimum og maksimum afkastet blandt forskellige investeringsforeninger inden for globale aktier. Her ses det tydeligt, at minimum volatilitetsfaktoren har leveret et merafkast sammenlignet med verdensindekset, og at det samtidig slår de fleste investeringsforeninger med fokus på globale aktier. Dette billede bliver imidlertid endnu tydeligere, når man samtidig tager højde for risikoen. Som tabellen nedenunder viser, har risikoen (standard afvigelsen) været markant lavere, hvorfor minimum volatilitetsfaktoren over hele perioden har oplevet et markant risikojusteret merafkast – også kaldet Sharpe Ratio. En høj Sharpe Ratio er for mange investorer kendt som den hellige gral da det vil betyde ”low risk, high reward”.

Figur 2: Morningstar Direct & TimeInvest

Eksempler på minimum volatilitets aktier

Hvilke aktier kan man så købe for at få denne faktor-eksponering? Der er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål, da virksomhedsspecifikke egenskaber kan få enhvers aktiepris til at svinge markant. Når det så er sagt, så er det ofte selskaber fra mere defensive sektorer og industrier, der har denne minimum volatilitet egenskab. Det kan fx være sektorer som sundhedspleje, nødvendige forbrugsgoder og forsyning. Novo Nordisk er et godt eksempel på en sådan virksomhed. Når den økonomiske situation forværres, og vi som forbruger bliver tvunget til at spare penge, er det ikke den livsnødvendige insulin vi skruer ned på. Det betyder, at en sådan virksomhed er mindre påvirket af generelle økonomiske bevægelser, og da indtjeningen dermed typisk også er mere stabil vil aktieprisen ligeledes være mindre volatil.

Hvornår virker en minimum volatilitets strategi bedst?

Minimum volatilitetsfaktoren har også andre gode egenskaber ud over den langsigtede performance. Den har vist konsistens og fungerer i alle typer af økonomiske regimer. Minimum volatilitetsfaktoren slår dog ikke altid markedet, men den har vist, at den over tid og i forskellige miljøer har leveret et merkast. Dette er illustreret ved nedenstående billede. Billedet illustrerer inden for en given investeringshorisont, hvor ofte minimum volatilitetsfaktoren leverer et merafkast i forhold til verdensindekset, og hvor højt er dette merafkast. Eksempelvis ses der ved en investeringshorisont på 1 år (venstre søjle), at det ”kun” er 50% af gangene, faktoren slår verdensindekset. Ser man derimod på en investeringshorisont på 10 år (højre søjle), vil minimum volatilitetsfaktoren 85,1% af gangene levere et merafkast i forhold til verdensindekset. Ligeledes ses, at jo længere investeringshorisonten er, desto højere er merafkastet (alpha).

Figur 3: Morningstar Direct & TimeInvest

Som tidligere skrevet har de forskellige stilfaktorer den egenskab, at nogle af stilfaktorerne er negativt korreleret med hinanden, dvs. ikke bevæger sig i samme retning. På grund af dette vil der være perioder, hvor minimum volatilitetsfaktoren vil have tendens til at outperforme og perioder, hvor den vil underperforme.

Figur 4: PMI & afkastdata fra hhv. Bloomberg & Morningstar Direct. Redigeret af TimeInvest. Alle afkast i DKK

Grafen viser, hvordan minimum volatilitetsfaktoren har performet under de forskellige økonomiske cyklusser fra 1999 til 2020. Når de farvede prikker er under 0 betyder det, at verdensøkonomien bliver mindre og vice versa såfremt den er over 0. Farven på punkterne indikerer den faktor der har haft det højeste månedlige afkast. Kigger man grundigt på grafen ses det, at den grønne prik typisk er dominerende, når økonomien går dårligt eller når hastigheden på ekspansionen aftager. Minimum volatilitetsfaktoren har derfor historisk fungeret bedst i tider, hvor økonomien har været under pres eller fremtiden har været uklar.

Gevinst ved at tabe mindre

Simpel matematik beviser, at jo mere en aktiepris falder desto mere skal den vinde igen for at komme tilbage til udgangspunktet. Helt konkret betyder det, at hvis en aktie falder 10% i værdi skal den stige 11,1% for at komme tilbage til udgangspunktet. Under den finansielle krise i 2008 hvor aktiemarkedet tabte 49% i værdi krævede det altså et afkast på 100% før aktierne var tilbage til niveauet inden krisen.

Så selvom stor volatilitet virkelig kan sætte skub i en aktie, kan det også resultere i seriøse fald og på (lang) sigt kan det være sværere for meget volatile aktier at indhente det tabte. Minimum volatilitetsfaktoren giver altså eksponering til aktier, som har vist sit værd over lange perioder, og derfor bør de have plads i enhver aktie portefølje.


Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.


Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

%d bloggers like this: