Investering - Generelt

Hvad gør du nu som langsigtet investor? Tre ting at overveje

Udsving i de finansielle markeder er ikke unormalt og større korrektioner er også set før. Det betyder dog ikke, at det føles godt eller det ikke skal tages alvorligt. Så hvordan står man rustet, når kriser opstår, og hvad kan der gøres for, at man står bedst mulig positioneret i tiden efter krisen. I TimeInvest er vi bevidste om, at situationen er alvorlig, og vil vi derfor gerne tilkendegive vore holdninger og vurderinger.

En portefølje, som er korrekt sammensat ud fra risikoprofil og investeringshorisont er det bedste udgangspunkt. Porteføljen kan undervejs udvise store udsving i værdi, når uventede og alvorlige hændelser opstår. Når priserne på de finansielle markederne for alvor svinger, som i de seneste 3 uger, skaber det ofte nervøsitet og frygt for fremtiden. Udsvingene har mindet os om den store økonomiske krise i 2008, og bekymring for en gentagelse. For 3 måneder siden vidste de fleste ikke, hvad en coronavirus var. Nu påvirker det vores investeringer og ikke mindst vores daglige liv.

DETTE er den følelsesmæssige side af ens risiko.

Uventede hændelser forekommer, og det er det som skaber chokeffekten i de finansielle markeder. Det er derfor vigtigt at være forberedt på bedste vis.
Gode investeringsprincipper kan hjælpe investorer i disse vanskellige tider. Historikken kan også hjælpe os, og det er en påmindelse om markedets uundgåelige op- og nedture. Det kan endvidere give os lektioner i, hvad man skal gøre (og ikke gøre), når det uundgåelige sker igen. Her er tre ting der er værd at tænke på nu:

Lektion 1: Undgå panik

Det er vigtigt at sætte de nuværende markeder i perspektiv. Det brede amerikanske S&P 500-indeks sluttede 2019 med en stigning på hele 451% fra bunden i marts 2009. Det repræsenterer et gennemsnitligt årligt afkast på 17,1% i løbet af perioden på lidt mindre end kun 11 år.
For den langsigtede investor er det vigtigt ikke at gå i panik. Prøv i stedet at forstå din risiko, og undersøg hvad historikken siger om det. Nedenstående figur viser europæiske aktiers udvikling siden 1980. De grønne søjler er de enkelte kalenderårs afkast, mens de røde prikker viser hvor stort det største fald inden for året har været. Der ses her, at et fald på mere end 10% inden for kalenderåret bestemt ikke har været unormalt, men i langt de fleste år har markedet alligevel endt ud med et positivt afkast. Kun i to af årene var der et negativt afkast på mere end 20%. Det er derfor vigtigt at se igennem de tsunami-bølger af store kursudsving, der altid vil være den uvelkomne ledsager i forbindelse med aktieinvesteringer.
Og husk: “It is always darkest before the dawn”

Kilde: Morningstar Direct & TimeInvest. MSCI Europe målt i DKK.

Lektion to: Forbliv investeret

Selvom det seneste årti ikke har givet os mange helt store korrektioner, så er det som nævnt ikke noget nyt. Nedenstående tabel viser de største aktiemarkedsnedture og hvordan de efterfølgende 12 måneder gik.

Kilde: Morningstar Direct & TimeInvest. S&P 500 målt i DKK.

Oveni dette kommer betydningen af at være investeret kontra ikke at være investeret i de bedste dage. Nedenstående figur viser, hvad en investering i amerikanske aktier ville have givet siden 1971 – en periode på mere end 17.500 dage. Her havde du fået et årligt afkast på 10,3% hvis du havde været fuldt investeret i hele perioden. Undlader man at regne de 10, 25, 50, 75 eller 100 bedste dage med, så ses de høje årlige afkast at forsvinde. Den kraftfulde rentes-rente effekt gør, at en investering på 10.000 DKK var blevet til mere end 1,4 mio. i dag, mens den samme investering kun havde udviklet sig til 257.000, såfremt man blot missede de 10 bedste dage. Den markante forskel viser effekten ved en årlig forretning på 10,3% vs. 7,0% over en lang periode. De bedste dage er ligesom de dårlige dage naturligvis svære at forudse, hvorfor man altid skal være forberedt på, at de kan komme og forsøget på at ”time” disse er særdeles vanskelligt, men altid både risikabelt og dyrt.

Kilde: Morningstar Direct & TimeInvest. S&P 500 målt i DKK.

Lektion tre: Forbliv diversificeret

Hvis man har sine afkast- og risikoforventninger under kontrol, og samtidig accepterer at recessioner, korrektioner eller de bedste dage ikke er til at forudsige, bør man sammensætte en strategisk portefølje, hvor risikoen stemmer overens med ens egen risikoappetit.
Det betyder også, at man altid skal være investeret i noget, som kan føles kedeligt eller som ikke giver det højeste forventede afkast. Det er netop det, der typisk hjælper din portefølje når markedet falder. På disse tidspunkter, som vi oplever nu, vil man nyde godt af den lidt kedelige, men stabiliserende del af porteføljen.

For en balanceret portefølje er god spredning mellem aktivklasserne vigtigt. Investeringer i bl.a. stats- og realkreditobligationer, virksomhedsobligationer af høj kreditkvalitet eller guld kan skabe tryghed i porteføljen og mindske de store tab.
Ligeledes er spredningen inden for aktivklasserne vigtig. Her kan man fx inden for aktier sørge for at have spredt sin investeringer på tværs af regioner og sektorer. Ud fra denne opdeling kan man derefter inddele sine aktieinvesteringer ud fra forskellige faktorer såsom udbytte, value, kvalitet og lav risiko, eller ud fra forskellige temaer såsom bæredygtighed, digitalisering og sundhed. Ligeledes bør man anvende samme sunde princip inden for andre aktivklasser som eksempelvis alternativer og obligationer.

Konklusionen er, at investering ikke handler om at forudse fremtiden, men nærmere om at lære fra historikken til at forstå nutiden. Investorer som tænker i årtier frem for dage, kan drage nytte af gennemtestede investeringsprincipper. Dette og den rette forventningsafstemte risiko kan hjælpe investorer på vej til målet om succesfuld investering.

%d bloggers like this: