Investering - Generelt

Beslutningsregler og fejlskøn ved investering

Menneskets irrationelle handlinger spiller en central rolle på de finansielle markeder – dette er en ukontroversiel erklæring for de fleste markedsdeltagere. Læs her hvilke heuristikker og fejlskøn, du som investor skal være mest opmærksom på.

I hverdagen synes langt de fleste mennesker, at vi lever i en alt for travl og kompleks verden til, at vi har tid til at gennemanalysere, hvilke alternativer vi har og hvilke konsekvenser, de resulterer i, før vi skal træffe en konkret beslutning. I vores usikre og indviklede verden tvinges vi derimod til at basere os på skøn, som når vi f.eks. skal finde ud af, hvilken pris vi skal tage for en bestemt vare eller vurdere, hvor mange mennesker, der bor i Viborg. Disse skøn når vi normalt frem til ved at bruge en række simple beslutningsregler, såkaldte tommelfingerregler, der udmærker sig ved, at de meget hurtigt giver os svar på vores spørgsmål. Ulempen ved disse beslutningsregler, også kaldet ”heuristikker”, er, at sådanne regler fører til, at vi begår systematiske fejl, også kaldet fejlskøn (på engelsk ”biases”)

For bedre at forstå, hvorfor vi i mange tilfælde er bundet af visse beslutningsregler og mulige fejlskøn, skal vi helt ind under huden på mennesket.

Menneskets to kognitive systemer
Ifølge anerkendt adfærdsteoretisk forskning bruger vi mindst to forskellige systemer eller måder at tænke på, som interagerer med hinanden, når vi træffer beslutninger i dagligdagen. Det første system, ofte blot kaldet System 1, er kendetegnet ved, at det er intuitivt og automatisk og uden, at vi faktisk er bevidste om, at vi gør brug af det. Det andet system, kaldet for System 2, er kendetegnet ved, at det er analytisk og kontrolleret. Kort sagt siges det, at vi i System 1 træffer beslutninger ved at stole på vores mavefornemmelse eller intuition, mens vi i System 2 bruger en masse intellektuelle kræfter på at ræsonnere os frem til fornuftige beslutninger.

Der findes mange forskellige heuristikker og biases, og der bliver hele tiden ”opdaget” nye. Denne artikel stiller skarp på de heuristikker og biases, som vi er mest tilbøjelige til at bruge ved investering, og som vi dermed skal være ekstra opmærksomme på, hvis vi gerne vil undgå at lave de mest gængse fejltagelser.

Anker- og tilpasningsheuristikken
En væsentlig heuristik, vi er underlagt, når vi træffer beslutninger på en ren instinktiv måde, er forankring. Forankring handler om, at vi altid opfatter ting og informationer i relation til noget andet. Vi har tendens til at stole stærkt på det første stykke information som vi stilles overfor – et såkaldt ”anker” (f.eks. prisen på en aktie) – og derefter forsøger vi at revidere dette estimat ud fra, hvilke yderligere informationer, der synes at være relevante. Et hyppigt fejlskøn der opstår ved anker- og tilpasningsheuristikken, er dog, at vi 1) laver for små tilpasninger i forhold til vores ”anker” og 2) at vi lader helt irrelevante faktorer indgå i beslutningsprocessen. Disse svagheder ved anker- og tilpasningsheuristikken kan bevidst søges udnyttet. F.eks. er dygtige bilforhandlere ofte i stand til at få gode ”deals” ved at starte med et bud, der gør deres modpart glad for blot at betale halvdelen af det oprindeligt meget høje bud, selvom prisen stadig er alt for høj. På samme måde kan forankring medføre, at en investor på det finansielle marked, træffer en forkert beslutning, såsom at købe en overvurderet investering eller sælge en undervurderet investering.

Affektheuristikken
I begrebet >> affekt<< refereres der netop til den forholdsvis kortvarige, men meget intense følelse, som typisk yder stor indflydelse på vores præferencer. Et godt eksempel på denne heuristik opstår, når vi f.eks. kigger på lejlighed eller hus. Her vil første opfattelse af, om et hus er ”skønt” eller ”grimt” hænge ved, og kan være det, som i sidste instans gør, at vi netop bestemmer os for dette hus. På samme måde spiller følelser også en rolle, når vi snakker investering. Det kan være, at du vælger at investere i en aktie ud fra dine følelser eller holdning til et selskab snarere end at aktivere System 2s rationalitetsvurdering, eller at du, som tidligere nævnt i artiklen om tabsaversion, holder fast i en aktie for at undgå følelsen af ”smerte” ved et tab.

Confirmation bias
Førstehåndsindtryk af f.eks. et selskab kan være svær at ændre ved, da vi har en tendens til selektivt at filtrere og kun være opmærksom på de informationer, der understøtter vores mening, mens vi ignorerer informationer, der modsiger vores mening. Confirmation bias gør, at du som investor, er mere tilbøjelig til at lede efter oplysninger, der understøtter din oprindelige idé om investeringen snarere end at finde information, der modsiger den, selvom det viser sig ikke at være en god aktie.

Fortrolighedsbias eller home bias
Denne bias opstår, når investorer foretrækker velkendte investeringsmuligheder, såsom specifikke lande- eller sektormæssige investeringer, på trods af de tilsyneladende indlysende gevinster ved diversificering. Dette kan føre til suboptimale porteføljer med større risiko for tab.

Self-serving bias
Denne fejl består i, at successer, f.eks. succesfulde resultater på aktiemarkedet, tilskrives de beslutninger man selv har truffet, mens fiaskoer tilskrives faktorer i omgivelserne, som man ikke selv har kontrol over. Dette kan resultere i, at investorer bliver overmodige i forhold til deres umiddelbare risiko.

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til de resultater, som vores intuitive System 1 producerer for os. Ved at forstå de mest almindelige adfærdsfejl, som man som investor begår, kan vi korrigere vores beslutninger og tage bedre, rationelle beslutninger inden for investering. Hos TimeInvest Fondsmæglerselskab hjælper vi investorer med at oprette en strategisk investeringsplan, der er tilpasset den enkelte, så gængse heuristikker og fejlskøn undgås.

%d bloggers like this: