Megatrends

Vand som investering

Langt størstedelen af jordens overflade består af vand. Mens mængden er konstant, er vores behov for vand som ressource stigende. Det er konsekvensen af en stigende befolkning, hvor mennesker og virksomheder på tværs af regioner og sektorer efterspørger og anvender vand i både forbruget og produktionen

Langt størstedelen af jordens overflade består af vand. Mens mængden er konstant, er vores behov for vand som ressource stigende. Det er konsekvensen af en stigende befolkning, hvor mennesker og virksomheder på tværs af regioner og sektorer efterspørger og anvender vand i både forbruget og produktionen.

Ude fra rummet, ser vores planet ud til at være mere vand end jord. Heraf navnet den blå planet. Men på trods af, at vand dækker 71% af planetens overflade, oplever mere end halvdelen af verdens befolkning ”ekstrem vandknaphed” i mindst en måned om året. Og det bliver værre:
Aktuelle estimater forudser, at der i 2040 vil være yderligere 20 lande med vandmangel.
De dystre statistikker rejser et relevant spørgsmål: Betyder det, at vi løber tør for rent vand? Svaret er både ja og nej.

Jorden kan ikke løbe tør for ferskvand takket være vandcyklussen og vandets kredsløb. Kredsløbet fungerer som et system, der kontinuerligt producerer og genbruger vand, der bevæger sig fra lag nede i jorden og ud i søer og have, hvorefter noget af vandet herefter fordamper og falder ned igen som regn eller sne.

Det afgørende er dog ikke, hvor meget vand der er, men hvor meget rent vand, som er tilgængeligt for os.

Ca. 97% af jordens væske er nemlig saltvand med mange mineraler, som vi mennesker ikke kan drikke eller bruge i vores landbrug og produktion. Af de resterende 3% af potentielt anvendeligt ferskvand, er mere end to tredjedele frosset i iskapper og gletschere. Det efterlader mindre end 1% til rådighed, som er spredt ud over vores planet i floder, søer, underjordiske akviferer, jordis og permafrost. Det er disse kilder til vand, der bliver udtømt af mennesker, og som langsomt genopfyldes af regn og snefald.
Udfordringen er også, at denne begrænsede forsyning ikke er fordelt jævnt over hele kloden. Forskellige klimaforhold og geografiske faktorer giver nogle regioner mere nedbør og flere naturlige vandkilder, mens andre regioner har tørkeområder eller geografiske egenskaber, der vanskeliggør transport af vand.

I øjeblikket oplever Australien, at de forbruger den lokale vandforsyning hurtigere end den genopfyldes. Når vandkilderne ikke kan imødekomme efterspørgslen, så begynder vi at pumpe vand ud af vores endelige underjordiske reserver. For at imødegå kommende vandmangel skal vand derfor transporteres fra andre kilder, men den infrastruktur og energi det kræver, har typisk store omkostninger og effektiviseringer er her meget nødvendige.

Analyseres det globale vandforbrug, så drikker vi mennesker i gennemsnit ca. 2 liter vand om dagen. Hertil kommer forbrug til mad og rengøring, som tegner sig for ca. 10 % af vores samlede vandforbrug. Derudover bliver godt 20 % brugt af en bred vifte af fabrikker og virksomheder til brug for de produkter vi køber. De resterende godt 70% af vores samlede vandforbrug bliver brugt af en enkelt industri: Landbruget.
Hvert år drænes vand svarende til 3,3 mia. olympiske svømmebassiner til brug for produktion af afgrøder og dyr, som derefter bruges til at bespise jordens voksende befolkning.
Landbruget, som dækker 37% af jordens jordareal, udgør altså den klart største trussel mod vores regionale vandforsyninger.

Så hvordan begrænser vi landbrugets tørst samtidig med, at vi stadig skal bespise flere og flere mennesker?
Landmændene finder allerede på nye effektive måder at reducere deres forbrug, som fx at bruge særlige kunstvandingsmetoder, der genererer “mere afgrøde pr. dråbe” samt yngle nye afgrøder, der er mindre tørstige.
Andre industrier og virksomheder skal også følge med ved fx at vedtage produktionsprocesser, der genbruger mere vand. På det personlige plan er reduktion af madaffald det første skridt på vejen til at reducere vandforbruget, da en stor del af vores mad ender med ikke at blive spist, og dermed bliver smidt væk til spild.
Derudover kan vi mennesker også overveje, hvilken slags mad vi spiser, og fx spise mindre vandintensive fødevarer som skallede nødder og rødt kød.
De mange lokale problemer kræver en global løsning, og små daglige beslutninger kan påvirke vandreservoirerne rundt om i verden.

Ved at investere i virksomheder, som forsøger at finde løsninger til en effektiv landbrugspraksis, smarte vandinfrastrukturer og vandeffektive teknologier, kan vi som investorer være med til at løse klodens fremtidige knaphed på vand samtidig med, at det er muligt at få et attraktivt afkast.

Hos TimeInvest ser vi vand som en strategisk og tematisk investeringsmulighed. I vore kunders aktieporteføljer indgår bl.a. investeringsfonde, der investerer i selskaber med fokus på vand. Vi står naturligvis til rådighed, hvis du ønsker hjælp med en løsning til, hvordan du bedst kan investere i vand.

Water is the driving force of all nature – Leonardo da Vinci

Kilde: UN World Water Development Report 2019, worldometers.com

Indholdet i ovenstående indlæg udgør ikke investeringsrådgivning og er alene udarbejdet til orientering. Kontakt altid en investeringsrådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil. Bemærk at historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Se nærmere her hvor du også kan kontakte os og tilmelde dig for løbende at blive opdateret med nyeste indlæg.

%d bloggers like this: