Innovation og nye teknologier inden for sundhed skaber spændende investeringsmuligheder, da behovet for behandling af sygdomme stiger parallelt med den forventede levealder, spredning af nye pandemier samt udbredelsen af livsstilssygdomme verden over. Den igangværende COVID-19 pandemi har forøget samfundets efterspørgsel for innovation og effektivitet inden for sundhedssektoren, hvilket vil forstærke casen for investeringstemaet.
Overalt i vores samfund ses nye vindmølleparker og solcelleanlæg som var det træer. Grøn energi og energieffektivitet har været øverst på agendaen for mange lande de seneste år, og med de målsætninger vi har gående fremad, vil vedvarende og effektiv energi fortsat være et omdrejningspunkt for kommende generationer.
Hvad er ESG investering, og hvordan påvirker det investeringers afkast, vores planets tilstand og de menneskelige og sociale forhold?
Analysen viser at du kan opnå både et godt merafkast (”doing well”), samtidig med en god og bedre påvirkning på vores planet (”doing good”).
Dette emne er ikke nyt, men dets fokus har nok aldrig været større. Udvikling og nye fortolkninger, data og informationer vokser kraftigt, hvilke gør emnet mere komplekst og krævende at forstå. Korrekt viden er, som altid, yderst vigtig i forhold til at træffe beslutninger, hvorfor dette indlæg vil forsøge at kortlægge de forskellige fakta. Emnet omfatter mange underliggende begreber og problemstillinger, som vi møder i vores daglige nyhedsstrøm. I det følgende gennemgås derfor fakta om ESG investering, som forhåbentlig kan være oplysende og nyttige, når din bæredygtige investeringsstrategi skal fastlægges.
Kunstig Intelligens er blevet et populært emne takket være forbedringer i computerkraft og øgede datamængder. Vi anvender allerede teknologien i en stor del af vores daglige foretagende, og alt tyder på, at anvendelsen af Kunstig Intelligens vil eksplodere i de kommende år. Men er det overhovedet værd som investor at interessere sig for Kunstig Intelligens?
Volatilitet er ikke et ukendt fænomen på aktiemarkedet, og det er ofte et ord vi knytter til risiko og usikkerhed. Akademisk forskning viser den interessante sammenhæng, at aktier, der har mindre volatilitet (risiko) end markedet, historisk set har leveret et højere risikojusteret afkast end det generelle aktieindeks.
Udsving i de finansielle markeder er ikke unormalt og større korrektioner er også set før. Det betyder dog ikke, at det føles godt eller det ikke skal tages alvorligt. Så hvordan står man rustet, når kriser opstår, og hvad kan der gøres for, at man står bedst mulig positioneret i tiden efter krisen. I TimeInvest er vi bevidste om, at situationen er alvorlig, og vil vi derfor gerne tilkendegive vore holdninger og vurderinger.
Coronavirussen tog sit indtog på de finansielle markeder i sidste uge, hvor aktier verden over faldt markant. Men hvor stor var korrektionen egentlig og hvad forventer vi af den fortsatte spredning af coronavirussen?
Megatrends og strukturelle forandringer såsom teknologiske gennembrud og demografiske forandringer skaber forskellige udfordringer og muligheder, som i høj grad imødeses af automatisering og robotteknologi. Ved at inddrage virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling af nye teknologier, og dermed kapitaliserer på denne langsigtede vækstmulighed, vil det være muligt at opnå et bedre afkast/risiko forhold i sin investeringsportefølje sammenlignet med det brede aktiemarked.
Den teknologiske udvikling har gjort, at emnet digitalisering er på alles læber. De fleste af os anvender digitale platforme og medier som en fast del af vores dagligdag. Men hvordan har digitalisering fungeret som investeringsobjekt, og hvordan bliver det fremadrettet?
Udviklingen på de finansielle markeder for 2019